Porsche 911 er et syn for guder

af Kristian den 7. februar 2012

porsche-911-carrera-s

Når man alligevel er på besøg hos SMC Biler i Risskov, så kan man lige så godt tage smuttet forbi Porsche Center Jylland. Hvorfor? Et godt argument kunne være den helt nye Porsche 911, der ser bedre ud end nogensinde før.

Et andet – og mere oplagt – argument, kunne være, at SMC Biler og Porsche-centret holder til i samme kompleks i yderkanten af Risskov, hvor man derfor både kan se på VW, Audi, Skoda og Porsche. Med andre ord, lidt for ethvert budget.

Men den nye 911′er, med modelkoden 991, er værd at køre ganske langt efter. Især som den står på disse billeder, i en flot metallic-blå farve og med kontrasterende lys læderkabine. Det er første gang, at jeg for alvor er dånet lidt ved synet af en Porsche. Den lavere, bredere og mere langstrakte fremtoning klæder bilen og gør den mindre folkevogns-agtig end tidligere generationer.

porsche-911-carrera-s

porsche-911-carrera-s

I den flotte kabine sidder man naturligvis lavt, men godt. Mange elementer er hentet fra Panamera:

porsche-911-carrera-s

En Porsche 911 kan dog stadig godt tage sig nogenlunde diskret ud, hvis bare den bliver malet i den rigtige farve. Se blot på en sølvgrå udgave, som den her under, der gør langt mindre væsen af sig:

porsche-911-carrera

Næste nye model er cabriolet-udgaverne, men dem må vi vente lidt på endnu. Læs mere her om Porsche 911 Carrera Cabriolet. Og så er der selvfølgelig de firehjulstrukne versioner, herunder den über-effektive 911 Turbo S. Porsche Center Jylland har et eksemplar af seneste aftapning stående, til en pris med afgifter på omkring 3,5 millioner kroner:

porsche-911-turbo

Derudover huser brugtvognsafdelingen flere spændende vogne. Som jeg skrev i et meget tidligere indlæg, er priserne på Boxster efterhånden ved at være nede i et leje, hvor mange af os kan være med. For 395.000 kroner kan man for eksempel få en pæn, ældre Porsche Boxster S med et relativt lavt kilometertal:

porsche-boxster-s

Holdes bilen ved lige, og nøjes man måske med at køre i den om sommeren, så må den være at betragte som et af de mere fornuftige sportsvognskøb, man kan begive sig ud i. Og man skal ikke undervurdere fornøjelsen ved – og lydbilledet fra – sådan en 3,2 liters boxermotor.

Skriv en kommentar

Forrige indlæg:

Næste indlæg: