Opel Astra OPC presser sig på

Det forholder sig jo sådan, at en ny Opel Astra OPC har set offentlighedens lys i forbindelse med biludstillingen i Geneve. Og Opel har måske – for en sjælden gangs skyld – formået at skabe ikke blot en bil med mange kræfter, men en bil med mange kræfter – og lovende køreegenskaber.

Man har ikke hørt mange positive beretninger om Opels tidligere forsøg på, at true konkurrenterne i performance-segmentet. Typisk på grund af deres karakteristiske tendens til ekstrem understyring, fordi forhjulene ikke kunne håndtere de mange motorkræfter. Der er enkelte lyspunkter i Opels moderne historie, Insignia og Corsa OPC, men dem har jeg hidtil betragtet som undtagelserne, der bekræftede reglen.

Da man gik fra Vectra til Insignia OPC gik man samtidig over til at anvende firehjulstræk. Hvilket nok ikke var nogen helt dårlig idé, hvis man skulle gøre sig nogen som helst forhåbning om, at udnytte alle V6-motorens 325 hk. Motorpressen har da også taget mere end godt imod den i øvrigt – i Opel-sammenhæng i hvert fald – uhørt smukke performance-sedan. Firehjulstrækket forbliver unikt for Insignia, men alligevel kunne noget tyde på, at undtagelserne fra reglen snart bliver et medlem rigere.

Den nye Opel Astra OPC må nøjes med træk på de to forhjul, ligesom sin forgænger. Der er imidlertid ingen grund til nævneværdig bekymring over det faktum, selvom bilen er udstyret med en 2-liters turbo, der yder betragtelige 280 hk og et moment på 400 NM. Ford Focus RS har vist sig at kunne håndtere endu flere kræfter, og kernen til dennes succes synes at være gemt lige inde på den anden side af hjulene.

Problemet for forhjulstrukne, kraftigt motoriserede biler er normalt, at deres forhjulsophæng populært sagt bliver overbebyrdet, når de både skal tage sig af affjedring, styring og kraftoverførsel. Men Focus RS benytter Fords såkaldte RevoKnuckle, som er en lidt anderledes konstruktion med et ekstra led til udelukkende at tage sig af styringen. Samme opskrift ligger til grund for Opels HiPerStrut, der fik debut i Insignia OPC og nu også bliver standard i Astra OPC. Det mere avancerede hjulophæng giver tilmed et bedre vejgreb, ved at holde hjulene mere lodret på asfalten når bilen drejer. Og ligesom i Ford-konkurrenten administreres kraftfordelingen af et ægte, mekanisk spærredifferentiale.

Oven i købet kommer den nye hyper-GTI med Opels FlexRide-undervogn, som også fås til resten af Astra-modelprogrammet. Men når nu det er en OPC-udgave er der selvfølgelig en unik OPC-knap, som åbenbart gør bilen endnu mere let på tå, end den er med undervognen sat i det normale Sport-program. Zenon kurvelys, navigation, 19″ alufælge og parkeringsassistent er blot nogle af de andre punkter på standard-udstyrslisten.

Med 0 til 100 overstået på 6 sekunder er Opel Astra OPC et mulehår langsommere end Golf R, men den vinder stort på sit udseende alene. Den hårde kerne – som også består af modeller som Seat Leon Cupra R, VW Scirocco R og Renault Megane RS – er under pres. Kan det blive tre på stribe for Opel og deres OPC-folk?

 

Kommenter