Om Autoaficionado

Undersøgelser har vist, at de fleste danskere vælger bil ud fra strengt rationelle overvejelser om plads og økonomi, og at der i langt mindre grad lægges vægt på design og køreegenskaber. Koblet sammen med et afgiftssystem, der gør det til en dyr fornøjelse at blive godt kørende, er vi endt op med en udslidt og miserabel bilpark af koksgrå ligegyldigheder.

Sådan behøver det ikke at være, for der er masser af muligheder derude, selvom budgettet er stramt og benzinpriserne høje. Det handler om prioriteter, og så handler det om en mere generel mentalitetsændring. Man bør spørge sig selv, om det virkelig er nødvendigt med en Berlingo med en børneflok på to; eller med en Passat, bare fordi alle de andre også har én.

Autoaficionado gør op med vanetænkningen og lemminge-mentaliteten, der hersker ude i villakvartererne. Idealismen, smagsdommeriet og ambitionerne når til tider skræmmende højder, realismen som regel det stik modsatte. Men det er som bekendt tanken, der tæller.

Tilbage står blot at ønske Dem et behageligt besøg. Og husk endelig at gøre Dem selv den tjeneste, enten at følge nyhedsstrømmen via RSSTwitter eller Google.