Klassisk klasse hos CC Cars

citroen-berlina

Jeg troede egentlig ikke, at jeg havde den store passion for klassiske biler, selvom det da efterhånden er blevet til et par indlæg herom. Men et besøg hos CC Cars kan få begejstringen til at stige betragteligt. Hos mig, fandt jeg ud af. Men uden tvivl også hos mange andre.

Selve udstillingsbygningen, samt dens omgivelser, oser ikke ligefrem af tidligere tiders elegance og stil. Hvis det oser af noget der, i udkanten af Ans, må det være industrikvarter. Til gengæld er det nemt at komme dertil, for komplekset ligger i umiddelbar nærhed af hovedvej 26 mellem Århus og Viborg.

Og alle tanker om kønsløs og charmeforladt industri er glemt, når man træder ind ad døren. Det første, mange måske vil bide mærke i, er den umiskendelige lugt – eller duft – af noget hengemt. Men i forstanden velbevaret. Det er med til at gøre hele oplevelsen mere autentisk. Udvalget af – mere eller mindre – klassiske biler fås ikke meget større i Skandinavien, og det er imponerende hvor stor variation der er.

Jeg fik desværre ikke taget helt så mange billeder, som jeg gerne ville, så det er kun et fåtal af bilerne, jeg er i stand til at præsentere for jer i dag. Men i mine øjne også de flotteste. Vi starter med én af mine personlige favoritter, en Renault Alpine 1600S Coupé (også kaldet A110):

renault-alpine-a110

alpine-a110-interior

Porsche 356 1600 Cabriolet:

porsche-356-cabrio

Den legendariske Datsun 240Z:

datsun-240z

En historisk racerbil i form af Autobianchi A112:

autobianchi-a112

En utroligt smuk Mercedes-Benz 280 SL Cabriolet:

mercedes-280-sl

mercedes-280-sl

Her i selskab med en BMW M635 CSi:

bmw-m635-cs

Fiat 600 Abarth replica, som taget ud af Mille Miglia-løbet:

fiat-600-abarth

Spidsen af en jetjager Triumph TR3:

triumph-tr3

DeTomaso Pantera – et meget aerodynamisk halvfjerdser-ikon:

de-tomaso-pantera

VW Type 1 – eller blot “Folkevognsrugbrødet” i folkemunde:

vw-type-1

En AC Cobra med en fuldfed V8′er og nogle ordentlige baghjul:

ac-cobra

En Buick LeSabre Cabriolet af en sådan størrelse, at den faktisk ikke kunne være indenfor liftens fire vægge:

buick-lesabre

Meget hvid Porsche 911 Turbo med 410 hk:

porsche-911-turbo

Porsche 911 2,7 S:

porsche-911

Endnu en Porsche 911 Turbo, som sikkert kræver mandsmod at styre:

porsche-911-turbo

Sidst, men ikke mindst, ét af de helt store 80′er-ikoner. En Ferrari Testarossa med kun 24.000 km på tælleren:

ferrari-testarossa

CC-Cars i Ans er altså både forhandler og museum. En ret unik kombination, som gør stedet værdigt til et besøg, skulle du nu alligevel være i nærheden.

i I byen, Klassikere og tagget med , , . Bookmark the permalink.

2 Kommentarer til Klassisk klasse hos CC Cars

  1. Lars Kristensen skriver:

    Hey

    Flotte billeder.

    Man får helt lyst til at besøge stedet.

    • Kristian skriver:

      Hej Lars. Tak for din kommentar! Forhandleren sælger efterhånden over 200 biler om året, så hvis du en dag kommer forbi, kan du være sikker på, at udvalget har ændret sig, siden mine billeder blev taget. Det er en slags dynamisk museum :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>