Citroën DS5 med fransk-avantgardistiske tendenser

Citroën har allerede med DS3 og DS4 vist, at de er parat til igen at gå nye veje. Dels i jagten efter kunder, der normalt ville vælge MINI, Alfa, Audi og lignende, dels for at hylde de gamle DS-modeller, der vakte opsigt i 60′erne (og stadig gør det i dag). Nyeste skud på stammen er DS5.

At Citroën i de første pressemeddelelser ikke nævnte den bil, som DS5 er baseret på – Citroën C5 – med et eneste ord, er et meget godt udtryk for, at DS5 bliver betragtet som helt sin egen. Den er en del af den nye DS-linie, som figurerer parallelt med Citroëns øvrige modelprogram. I virkeligheden er det svært at udpege direkte konkurrenter til DS3, DS4 og DS5, for de er på mange måder helt unikke. Det nærmeste vi kommer en rival til DS5, er vel nok BMW’s 5-serie GT – i hvert fald hvis man ser på bilernes udformning og praktiske anvendelsesmuligheder.

Men Citroën DS5 er en kende mindre, og på motorsiden kommer den heller ikke til at kunne hamle op med BMW 5-serie GT. Her må vi nøjes med et udvalg af firecylindrede benzin- og dieselmotorer, samt en hybridversion.

Skulle nogen stadig være i tvivl, så understreger franskmændende i hvert fald med DS5, at de virkelig har sans for detaljen, hvad angår såvel indvendigt som udvendigt design.

 

Kommentarer

  1. Interiøret ser super fedt ud, ligesom det også gør det i en DS3′er !
    Den ville se endnu mere lækker ud i andre farvekombinationer :)

    • Ja, og jeg tror også at der vil blive tilbudt forskellige farvekombinationer, når DS5′eren en gang kommer på gaden ;-)

Kommenter